Gl. Kjøgegaards historie: Hans R. Carlsen(-Lange)
Hans Rasmussen Carlsen (1810-1887) var søn af Christen Rasmussen Carlsen og Else Margrethe Nyhuus, samt bror til Jutta Rørdam, Marie Toft og lokalhistoriker Franziska Carlsen.
Hans overtog i 1833 godset Gammelkjøgegaard fra sin mor. I 1841 blev han udnævnt til hofjægermester, og samme år giftede han sig med den dengang 19-årige Clara Sophie komtesse Krag-Juel-Vind-Frijs, datter af den daværende lensgreve. Det er Clara, der senere lægger navn til Claras Kirkegård.
Med Clara fik Hans døtrene Emmy, Anna Caroline (der døde som lille) og en søn, Jens Christen.
Hans Carlsen var ivrig optaget af tidens politiske og kulturelle strømninger, og han var i en lang periode kongevalgt medlem af Landstinget og en kort overgang også indenrigsminister i ministeriet Monrad.