Køge Marina
Velkommen til Køge Marina - lystbådehavn. Køge Marina ligger i Køges rekreative område ca. 2 km nord for centrum. Nyd den maritime stemning, den dejlige strand og havnebadet.
Velkommen til Køge Marina - lystbådehavn
Køge Marina ligger i Køges rekreative område ca. 2 km nord for centrum. Nyd den maritime stemning i den store marina, med godt 700 bådpladser, der fx. har en , den dejlig strand og et havnebad. Her er også legeplads med hoppepude, fiskeplatforme, udsigtsvolde og skov. Til sejlerne er der gratis trådløst internet, overdækket grillplads, tankanlæg, toilettømmer og slæbested. Der er autocamper-parkering (1 nat) i særligt område i juni, juli og august, hvor der også hver mandag er bil-traf med gamle biler.
Alle er velkomne til hygge på marinaen - fx. med lidt godt til ganen fra ishuse og dejlige spisesteder.
Den grønne oase nord for Køge.
1 sømil nord for Køge Havn.
Position:
1) 55o 28,299´N – 12o12,058´E (rødt fyr)
2) 55o 28,316´N – 12 o2,034´E (grønt fyr)
Besejling af havnen: Længde 20 m, bredde 5 m, dybgang 2,5 m
Havnen kan besejles dag/nat med en fartbegrænsning på 2 knob.
Havneafgift for gæster: DKK 160 pr. nat.
Autocamper parkering: DKK 160 for én nat.
Havnekontoret åbent kl. 8.00 - 12.00 på alle hverdage hele året. I sommersæsonen – juni, juli og august – er Havnekontoret også åbent i weekenden kl. 12.00 - 13.00. Læs mere om Køge Marina på vores hjemmeside: www.koegemarina.dk
Akuttelefon: 29 65 12 28 Benyt kun akuttelefon, hvis det drejer sig om hændelser / akuttilfælde, der ikke kan vente til almindelig åbningstid.