Digital byvandring i den gamle by
Træd ind i Køges historie på din egen vandring i den gamle midtby. Oplev 12 spændende steder i byen, som du ikke må gå glip af.
Køge Torv
Køge torv blev anlagt i 1200-tallet og er med sine knapt 10.000 m2 (145x67 meter) det største provinstorv i Danmark.
Torvet lå i 1200-tallet 1,6 meter under det nuværende niveau. Tilvæksten skyldes simpelthen skidt og møg og manglende renovation – det såkaldte kulturlag. 16 hekse blevet brændt på bålet i 1600-tallet, og torvet er desuden kendt for den berygtede Kjøge Kag, en gabestok hvor man kunne spænde folk fast til spot, spe og spytklatter.
Torvet har i alle tider været brugt som markedsplads, og traditionen fortsætter i dag med torvemarked onsdage og lørdage.
Det Gamle Hus - Køge
Besøg et af Danmarks ældst daterede bindingsværkshuse, der i dag er en del af Køge Bibliotek.
Køge Museum som bygningsværk
Opført i 1619 som købmandsgård, er Køge Museet et imponerende historisk sted, som kan beundres udefra og fortæller sin egen historie.
Oluf Jensens Gård
Oluf Jensens gård, er en af byens mest idylliske områder. I begyndelsen af 1930'erne var der salg af grise i gården og hver onsdag et rigt folkeliv, når grisehandlere fra store dele af Sjælland, ankom for at handle. Gården er også af ældre køgensere kendt for “Grisegården”, som var et værtshus, der lå i den smukke gamle købmandsgård. I gården findes også en gammel velbevaret rejsestald.
Mindeplatte for hekseafbrænding
Af kendte hekseprocesser fra Danmark, er ”Køge Huskors” en af de største. Det stod på fra 1608-1615, mens heksefrygten var værst i Danmark. I målet om at rense Køge for hekseri, blev i alt 13 uskyldige kvinder brændt på bålet, 2 begik selvmord for at undslippe flammerne, og en sidste slap fri.
Danmarks ældst fungerende rådhus
Rådhusbygning opført 1552 - 1567. Over døren ses portrætter af Christian den III (1503-59) og hans dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg.
Rådhuset dannede desuden ramme om TV serien "Hotellet".
Hugo's Kælder
Restaureret middelalderkælder fra 1300-tallet med velbevarede gulve, hvælvede lofter og munkestensmure med nicher. Hugo's er specialist i øl med mere end 200 forskellige øl fra hele verden. Livemusik sommer og vinter
Det længste bindingsværk i byen
Dette smukke bindingsværkshus i Brogade fra 1636 har hele 18 fag, hvilket gør det til det største hus i byen.
Køge Kirke - Sct. Nicolai
Besøg Køge Kirke, dedikeret til Sankt Nikolaus. Med over 700 pladser og 36.000 besøgende årligt, imponerer kirken med sit kirketårn fra 1324, altertavle fra 1652, og prædikestol fra 1624. Epitafier fr...
Richters Ølstue
Richters Ølstue i Vestergade er fra 1644, og er et af byens flottest bevarede huse. 1600-tals stemningen er nænsomt bevaret indenfor, hvor man kan nyde den over et godt glas øl.
Smedegården
Som navnet indikerer var huset her smedens i 1500-tallet, hvilket også ses på den snoede skorsten. Bænkene foran huset er særlige, og hedder bislags sten. Dette er det eneste sted i Danmark, hvor stenene stadig står på deres oprindelige plads.
Vil du på byvandring med en guide?
Planlagte guidede ture
Vil du købe billet til en planlagt rundvisning? Vi har ca. 15 planlagte byvandringer, rundvisninger og guidede ture i Køge og omegn.
Se programmet her
For grupper (med egen guide)
Tag på guidet tur med din forening, store familie, kollegaer eller naboer. I har guiden helt for jer selv, og I kan ønske at høre eller se noget særligt. Priser fra 1000,-
Bestil her
Andre historiske steder
Gl. Kjøgegaard
Denne gamle herregård ligger kun 700 m fra Køge Torv. I kan nyde herregården udefra, drikke en kop kaffe på Cafe Åsen i de gamle stalde, og gå en dejlig tur på godsets jorde og Køge Ås.
Claras Kirkegård (Grundtvigs Grav)
På Claras Kirkegård ligger forfatteren og præsten N.F.S. Grundtvig begravet, en af Danmarks mest berømte og betydningsfulde personer.